Line up: Pierre Dørge (dirigent og guitar); Gunnar Halle (trompet); Jakob Mygind (sopr. og ten. sax); Anders Banke (klarinet, basklarinet, ten.sax); Kenneth Agerholm (trombone); Irene Becker (piano og synth); Thommy Andersson (bas); Ayi Solomon (perc); Martin Andersen(trommer)
Spillested: KunstSmedjen, Bagtæppet 8, 4000 Roskilde
Tid: 20.00 – 22.00
PRESSE
Pierre Dørge & New Jungle Orchestra –
Et af Danmarks absolutte nationalorkestre på jazzfronten!
New Jungle Orchestra
har via orkestrets rejser verden rundt defineret en lyd og et musikalsk udtryk,
der opsamler inspirationer fra musik fra Grønland over Sibirien til Indien, Bali,
USA, Afrika, Mellemøsten og Charlottenlund –
inspirationer, der blandes, bindes sammen og formidles, så alle lyttere får noget
med hjem. Inkarnerede jazzhadere er blevet omvendt til ubetingede jazzelskere
efter to sæt i selskab med NJO og selv de, der har hørt NJO utallige gange, får
stadig en ordentlig en på opleveren, når Pierre Dørge og hans flok af
veldresserede improvisatorer slår sig løs. Ved denne koncert kan vi forvente en
sublim blanding af nykomponerede værker og gamle hits i nye versioner. Man
går aldrig upåvirket fra en koncert med New Jungle Orchestra.
Rejsende i junglen gennem 45 år.
Jungleorkestret blev dannet i 1980 og spillede sine første tre koncerter i Jazzhus
Montmartre, Musikcafe ́n og på Loppen på Christiania, og i 2025 kan orkestret
fejre sit 45-års jubilæum.
Det store internationale gennembrud fik orkestret i 1986 på Chicago Jazz
Festival, hvor de 12 junglemusikere var valgt som årets nyskabelse på den
europæiske jazzscene.
New Jungle spillede en vild og karismatisk koncert lørdag aften kl 20.00
på den store scene i Grant Park for 60.000 mennesker og junglemusikken
kulminerede med den længste applaus ensemblet nogensinde har fået.
Inden vores afdeling spillede ”Art Farmer & Benny Golson Quintet” og efter vores
optræden sang den amerikanske jazzsangerinde Sarah Vaughan.
Året efter fik vi et ugelangt engagement på datidens mest hippe jazzklub i
The Village, NYC – ”Sweet Basil”. Efter åbnings-koncerten fik vi rosende
anmeldelser af vores nyskabende musik i New York Times og New York Post
som betød, at ugens øvrige koncerter straks blev udsolgt, og byens førende
jazzmusikere kom i dagene efter for at tjekke NJOs musik ud.
Jazzikonet Art Blakey kvitterede med et ”Thanks for the music ” efterfulgt af et
hjerteligt håndtryk til alle junglemusikerne.
Siden er det gået over stok og sten og NJO har spillet mere end 2500 koncerter i
mere end 60 lande – fra Damascus i Syrien til Carnegie Hall i NYC, – for Præsident
Nelson Mandela på National Theatre i Pretoria – for den japanske Kejser Akihito
på hans Akasaka Palace i Tokyo – for Kofi Annan med alverdens FN-ambassadører
på B.B.King i NYC – fra Birdland til Ungdomshuset – i børnehaver, i kirker
og på togstationer mm.
Lige fra første optræden er vi blevet inspiret af gæster, som har farvet vores musik.
Vi har bl.a. arbejdet med jazzlegenderne Yusef Lateef, John Tchicai, Johnny Dyani,
Horace Parlan, Harry Beckett, Hugo Rasmussen samt solister som
Palle Mikkelborg, Han Bennink, Olu Dara, Marilyn Mazur, Povl Dissing, Aviaja,
Hanne Boel, Josefine Cronholm, Gitte Hænning, Hugh Masakela,
James Blood Ulmer, og strubesangerinden Sainkho Namtchilak,
forfatteren Ib Michael, kineseren Yu Jun (guzheng), Kontra Kvartetten,
LIN Ensemble, DRs Pigekor, Ars Nova Copenhagen, Athelas Sinfonietta,
den indiske fløjtemester Shashank Subramanyam, den Balinesiske ”Gamelan Semara Ratih”, den tuvenske gruppe Hun Huur Tur og
harmonika virtuosen Lelo Nika.