The Flat Bop Sound
Flat Bop er en dansk/norsk kvartet, der består af Christo er Find på saxofon, Bo Møller på
guitar, Gunnar Ringøen på hammondorgel og Chris Falkenberg på trommer. Deres univers
består af originalmusik, og alle medlemmer bidrager til skriveprocessen. En kommer med et
udspil, og så skibes nummeret i havn ved fælles styring. De har fundet et fællesskab om bandet, der nok bedst kan beskrives som en ambitiøs og kreativ legeplads, og som i løbet af de sidste par år har givet dem jobs på bl.a. Copenhagen Jazz Festival (i 2025 på La Fontaine), Esbjerg Jazz Festival og Kilden Konserthus (Kristiansand).
Musikken er gennemarrangeret og udfordrer den gængse vers-vers-omkvæd-vers opbygning. Formen, og ikke kun temaet, er en del af nummerets historie, der bæres af den stærke melodi, som man som publikum ofte kan nynne med på efterfølgende. Men musikken kan også karakteriseres af historiefortælling og følelsesformidling. Fx er der numre om en gammel bil (der – spoiler alert – dør), om mad og drikke, om fest, om soveposer og om store inspirationskilder som Charles Mingus og Dr. Lonnie Smith, og det kan man som publikum høre, når Flat Bop tager os med på deres musikalske rejse.
Smager du godt efter, når du får en skefuld af Flat Bops ’Soupe de Loop’ vil du få et hint af noget funky, en snert af noget jazzy, noter af rock og krydret med lidt listig blues, mens den
altdominerende smag må siges at være noget ’groovy’.
Flat Bop er ikke en genre, Flat Bop har sin helt egen, karakteristiske sound, der er så svær at definere. Medlemmerne putter hver deres idé den store gryde, de rører rundt i fællesskab og serverer lækkerier. Hver gang!
Bandet har indtil videre to albums på CV’et. video med bandet, optaget på La Fontaine i oktober 2024.
Line up:
Christoffer Find – saxofon,
Bo Møller – guitar
Gunnar Ringøen – hammondorgel
Chris Falkenberg – trommer
Spotify Artist Page
Facebook
Instagram
Hjemmeside