Spring til indhold

9.10.2025 – ROSKILDE FORSTÆRKET
Workhop ”ROMMI – Vil du med?” 🗓 🗺

”ROMMI – Vil du med?”
Kom og vær med til at skabe et fælles værk om Roskilde gennem ord og musik.
”ROMMI – Vil du med?” er en del af Roskilde Forstærket 2025 med Rytmisk Musikforening
Steps Ahead som tovholder.

ROMMI er et akronym, men det kunne også være et væsen som lever i ROSKILDE af
ORD MUSIK MØDER og INVITATIONER, og vi vil gerne invitere jer med til at improvisere
og give ROMMI liv.

Alle der har noget på hjerte om livet i Roskilde inviteres til at være medskabere af et værk,
der skal opføres på scenen i Kunstsmedjen på Musicon den 30. oktober, kl. 19.30-21.30.

Gennem korte inspirationsoplæg og fælles kreativ udfoldelse hjælper fire dygtige
kunstnere deltagerne med at sætte ord og musik sammen i to workshops:

Torsdag den 9.oktober, kl. 16.30-18.30, og torsdag den 23. oktober, kl. 16.30-18.30.
Du kan være deltager i én eller begge workshops. Deltagelse er gratis.

I disse workshops vil din egen kreativitet møde inspiration og hjælp fra:

Julie Maria – sangskriver, sanger, musiker og loop-kunstner
Martin Simonsen – poet
Tim Ewé Bjerre – trompetist og komponist
Stephan Haagensen – korleder og dirigent


Temaet for ”ROMMI – Vil du med?” er møder og invitationer i livet i Roskilde – set gennem
både ord og musik. Vi undersøger, hvad det betyder at bo her, møde hinanden og invitere hinanden med i
fællesskaber. Uanset om du er ung eller ældre, ny i byen eller har boet her i årevis, er du
velkommen. Tag ideer med hjemmefra eller få inspiration ved workshop 1 og 2, og vær med til at skabe
og fremføre værket ”ROMMI – Vil du med?”
At sætte ord og musik sammen kan resultere i en mangfoldighed af former, og det er
sådan, vi glæder os til at opleve ”ROMMI – Vil du med?”.

Kontakt os på info@stepsahead.nu, hvis du har spørgsmål.

Læs mere her:
Workshop 1: https://www.roskildelive.dk/da-dk/?tmplid=arrmore&ArrNr=19134248
Workshop 2: https://www.roskildelive.dk/da-dk/?tmplid=arrmore&ArrNr=19134249
Fremførelse: https://www.roskildelive.dk/da-dk/?tmplid=arrmore&ArrNr=19134252



Scheduled Entré: FRI ikke-kategoriseret efterår
Bagtæppet 8, 4000 Roskilde Map
da_DKDanish